Klinik i Solrød Strand

Min klinik ligger baseret i Solrød Strand, hvor jeg holder til i rolige omgivelser tæt ved vandet.

Certificeret terapeut

Jeg er uddannet psykolog i 2004 og certificeret par- og relationsterapeut, sandplay-terapeut, spædbarnsterapeut og kognitiv terapeut.

Supervison og sparring

For kommuner og private tilbydes faglig sparring til faggrupper inden for det psykologiske, pædagogiske og sociale felt.

Psykolog Estrid Munkholm

At gå til psykolog er for mange en hjælp til at se nye muligheder i en fastlåst livssituation eller krise. Temaerne kan være forskellige fra person til person og fra familie til familie.

Det er alene dig, der afgør om et problem er stort nok til at blive vendt på en ny måde i en professionel relation, hvor du er i fokus, og hvor du bliver mødt med accept, anerkendelse og respekt for dig som person og det, du bringer ind i terapien. Det både kræver og giver energi at gå i psykologisk behandling, men ”det hårde slid” lønner sig i form af ny selvudvikling og nyt livsmod.

Forløbende kan være korte og lange alt afhængig af problematik.

“Den smukkeste diamant skal slibes med et
hårdt bor for at skinne i alle dens facetter”
Ernst W. Pedersen

Uddannet psykolog med flere terapeut-uddannelser

Jeg er uddannet psykolog i 2004 og blev autoriseret i 2007. Derudover er jeg certificeret par-og relationsterapeut, Sandplay-terapeut, Spædbarnsterapeut og Cool Kids/Chilled-terapeut. Jeg har ydermere efteruddannelse inden for Nedarvede Familietraumer, Krisepsykologi (ulykker/overfald/katastrofer), Kognitiv Angstbehandling, Theraplay–baseret Familieterapi og er pt. i gang med færdiggørelsen af min specialistuddannelse i Klinisk Børne -og Ungepsykologi.

Jeg har langvarig erfaring som børne -og familiepsykolog i kommunalt regi og har haft egen deltidspraksis siden 2009. Fra sommer 2024 er jeg gået fuldtidsselvstændig, har fået ydernummer og laver en bred vifte af psykologisk behandling og rådgivning.
Alle henvendelser behandles fortroligt, og jeg underlagt tavshedspligt.

Happy parents playing with their daughter in the park. Space for copy. From behind.
att.5debaz_jjrq2svwg8svqjzlpkc8agtexhprrfxdfroi(1) (1)

Børn, unge, voksne, familier og tidligere generationer

Jeg tilbyder psykologisk behandling af spædbørn, børn, unge, voksne, familier og par og benytter blandt andet følgende metoder: legeterapi, tegneterapi, Sandplay til børn og voksne, Spædbarnsterapi til børn og voksne, kognitiv adfærdsterapi og Relationsfokuseret Parterapi med afsæt i Imago Parterapi samt dele fra metoden Familieopstilling.​

Jeg har lang erfaring med behandling af alvorlige traumer (fx omsorgssvigt, familier med misbrug, psykisk syge eller personlighedsforstyrrede forældre eller søskende, plejeanbringelse, overgreb, ulykker, kriser) og har særlig kompetence i forhold til børn og familier ramt af livstruende sygdom, dødsfald eller sorg.​

Jeg har som én af de få psykologer i Danmark ekspertise inden for Nedarvede Familietraumer (epigenetik). Jeg tilbyder behandling med fokus på at få forløst den energi, som binder dig til de negative eller ubevidste mønstre, som du har med dig fra tidligere generationer (fx alkoholmisbrug, utryg tilknytning, manglende selvværd, incest, selvdestruktiv adfærd eller krigstraumer).

Desuden jeg er åben for et spirituelt eller religiøst perspektiv på livet, såfremt du ønsker at bringe dette ind i terapien. ​

Supervision, sparring og observation

For kommuner og private tilbydes faglig sparring til faggrupper inden for det psykologiske, pædagogiske og sociale felt samt plejefamilier og opholdssteder. Ligesom jeg også superviserer nyuddannede psykologer med henblik på ”praksisuddannelse”.

Forud for supervision til fagpersoner og forældrerådgivning tilbyder jeg psykologisk observation i forhold til en specifik problemstilling, som de involverede parter ønsker at blive klogere på.

Det kan fx være samspil mellem et barn/en borger og fagpersonale i daginstitution/skole eller på et opholdssted/bosted. Ligeså kan jeg observere i en families eget hjem til brug for rådgivning og udvikling mod et bedre samvær mellem forældre og børn.    

Ønsker du en tid, kan du kontakte mig igennem formularen herunder eller på SMS

Vær opmærksom på ventetid for klienter med lægehenvisning.

Picture1
6069 6219 Send mail