Observation og rådgivning

Psykologisk observation kan danne baggrund for en dybere forståelse af en udfordrende situation og give et mere nuanceret indtryk af en persons funktionsniveau eller en families eller en gruppes samspil. Desuden kan omgivelsernes håndtering af en problemstilling være i fokus.

Jeg har langvarig træning i observationer af samspil mellem mennesker og er vant til at navigere som en ”flue på væggen” i den setting, hvor jeg observerer. Samtidig er jeg altid dét man kalder ”deltagende observatør”, som forstås sådan, at hvis børn eller andre kontakter mig undervejs, interagerer jeg relevant, så det ikke bliver kunstigt og ”mærkeligt”.

Børn er ofte umiddelbare og nysgerrige på mig, men jeg er mere ”deltagende på sidelinjen” end midt i dynamikken, så jeg får mulighed for at samle information om netop den problemstilling, som vi forinden har aftalt er i fokus for rådgivningen i sidste ende.

Familier forud for et rådgivningforløb:

Hvis I som forældre har brug for at få mere kvalificeret rådgivning i forhold til jeres samspil og problematikker, kan et observationsforløb forud for forældrerådgivning give god mening.

Observationen har fordelen ved at foregå dér, hvor problemerne opstår fx i eget hjem. Observatøren får ”syn for sagen” med det samme og detaljer fra ”det virkelige liv”. Det kan være under måltidet ved spisebordet, ved sengetid og putning af barnet i egen seng eller under andre aktiviteter, hvor relationen bliver udfordret mellem barn og forældre eller søskende.

Fagprofessionelle forud for et supervisionsforløb:

Observationen kan danne baggrund for et supervisionsforløb i en faggruppe i forhold til pædagogiske, psykologiske og sociale problemstillinger mellem mennesker.
Det kan være fx være til plejeforældre, personale i daginstitutioner eller på opholdssteder, hvor der ønskes en decideret psykologfaglig observation til at kvalificere den efterfølgende supervision og rådgivning. Det kan dreje sig om samspillet generelt i gruppen eller ”håndtering af samspillet” med en specifik person.

Såfremt der er børn under 18 år eller borgere involveret i observationen skal der forud for observationen gives samtykke til, at observationen må foregå (dvs. at barnets forældre skal give skriftligt samtykke til undertegnede forinden).

Pris for et typisk forløb bestående af:

  1. Indledende samtale i klinikken eller online (en time á 1650 kr.)
  2. Indhentning af samtykke fra relevante parter
  3. Selve observationen i den aftalte setting (1300 kr. pr. time)
  4. Udarbejdelse af skriftligt observationsnotat, som sendes forud (2 timer á 3000 kr.)
  5. Mundtlig tilbagemelding i klinikken eller online (en time á 1650 kr.)

Pris: ca. 8900 kr.
inkl. observationsnotat og tilbagemelding. Dertil transportudgifter.

Samlet forløb

Der indledes altid med en forudgående samtale om formål og information om forløbet, så der er klarhed over sagsgangen hos alle parter. Vi aftaler fra start en tidslinje i forløbet, så der sættes datoer på observationen og tilbagemeldingen, inden vi går i gang med observationen. Typisk tager et forløb 3-4 uger.

Selve observationen varer op til 2 timer. På baggrund af observationen udarbejdes et observationsnotat, som I får tilsendt inden tilbagemeldingssamtalen, der varer 1-1½ time, som er aftalt på forhånd.

Klinik i Solrød Strand

Min klinik ligger baseret i Solrød Strand, hvor jeg holder til i rolige omgivelser tæt ved vandet.

Certificeret terapeut

Jeg er uddannet psykolog i 2004 og certificeret par- og relationsterapeut, sandplay-terapeut, spædbarnsterapeut og kognitiv terapeut.

Supervison og sparring

For kommuner og private tilbydes faglig sparring til faggrupper inden for det psykologiske, pædagogiske og sociale felt.

Ønsker du en tid, kan du kontakte mig igennem formularen herunder eller på SMS

Vær opmærksom på ventetid for klienter med lægehenvisning.

Picture1
6069 6219 Send mail