Børn og voksne med diagnoser/handicaps

Børn:

Jeg tilbyder Forældrerådgivning til forældre, der har fået et fysisk eller psykisk handicappet barn. Jeg har bred erfaring med både fysiske og mentale/kognitive handicaps og funktionsnedsættelser (fx autisme, ADHD/ADD, nedsat kognition, hjerneskade, cerebral parese, selektiv mutisme og forskellige syndromer).​

Børn med diagnoser eller handicap kræver ekstra meget af forældrene, og i familielivet kan der opstå problemer af både praktisk, opdragelsesmæssig og følelsesmæssig art.​

Forældrerådgivningen har fokus på netop jeres særlige problemer fx at være kørt fast i en hverdag med stramme rutiner; ikke at have nok overskud personligt og som par; at gennemleve følelser af sorg og vrede over at have fået et barn med særlige udfordringer.

Voksne

For voksne med en diagnose inden for autisme, ADHD/ADD, lettere hjerneskade, personlighedsforstyrrelse, PTSD/C-PTSD eller anden funktionsnedsættelse tilbyder jeg terapi og rådgivning set i fht. netop din diagnose og de vanskeligheder du oplever i din tilværelse.

Hvis du som voksen har fået en diagnose, kan det for nogle være en lettelse, da du har fået en forklaring på dine vanskeligheder. For andre kan også skabe ny forvirring omkring din identitet.

For mig ”ER” du aldrig din diagnose – du har en diagnose, som kan præge dit liv, men som ikke behøver at ”definere dig som person”. Jeg vil hjælpe dig med at ”være dig” på bedst mulig måde, så du kan skabe præcis det gode liv, som du selv ønsker på trods af din diagnose.

“A true friend knows your weaknesses
but shows you your strengths;
feels your fears
but fortifies your faith;
sees your anxieties
but frees your spirit;
recognizes your disabilities
but emphasizes your possibilities “.

William Arthur Ward

Klinik i Solrød Strand

Min klinik ligger baseret i Solrød Strand, hvor jeg holder til i rolige omgivelser tæt ved vandet.

Certificeret terapeut

Jeg er uddannet psykolog i 2004 og certificeret par- og relationsterapeut, sandplay-terapeut, spædbarnsterapeut og kognitiv terapeut.

Supervison og sparring

For kommuner og private tilbydes faglig sparring til faggrupper inden for det psykologiske, pædagogiske og sociale felt.

Ønsker du en tid, kan du kontakte mig igennem formularen herunder eller på SMS

Vær opmærksom på ventetid for klienter med lægehenvisning.

Picture1
6069 6219 Send mail