Knas i parforholdet
Fra tid til anden oplever de fleste par problemer eller kriser i deres parforhold. Dette kan skyldes, at man går fejl af hinanden i kommunikationen, ikke får talt om det der er sårbart eller betydningsfuldt, at man er meget forskellige af sind, at man praktiserer forskellige former for børneopdragelse, at man ikke får givet hinanden nok omsorg i det daglige, at sexlivet er gået i stå mm.
Andre gange opstår egentlige kriser pga. utroskab, børneforøgelse eller barnløshed, økonomiske problemer, alvorlig sygdom i familien og lign.
Har du og din partner blot lyst til at opnå ny udvikling i parforholdet, er I også velkomne. At tage hånd om sit parforhold, inden de store kriser opstår, giver forholdet en bedre chance for at komme styrket igennem problemer og kriser med hinanden i hånden undervejs.
I parterapien benytter jeg Relationsfokuseret Parterapi, der udspringer af Imago parterapi, som Harville Hendrix oprindelig udformede.
Min metode Den Anerkendende Dialog har fokus på at styrke kommunikationen i parret samt opnå større nærhed, anerkendelse og forståelse for hinandens forskelligheder og sårbare punkter. Der udvikles ny adfærd, som fremmer glæden ved at være sammen som par.
”Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.
Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses – men kun af dig”.
Tove Ditlevsen (1942)
Klinik i Solrød Strand
Min klinik ligger baseret i Solrød Strand, hvor jeg holder til i rolige omgivelser tæt ved vandet.
Certificeret terapeut
Jeg er uddannet psykolog i 2004 og certificeret par- og relationsterapeut, sandplay-terapeut, spædbarnsterapeut og kognitiv terapeut.
Supervison og sparring
For kommuner og private tilbydes faglig sparring til faggrupper inden for det psykologiske, pædagogiske og sociale felt.
Ønsker du en tid, kan du kontakte mig igennem formularen herunder eller på SMS
Vær opmærksom på ventetid for klienter med lægehenvisning.
- Certificeret par-og relationsterapeut
- Medlem af Dansk Psykolog Forening
- Terapeut med mange års erfaring