Børn
Børn, der mister en forælder eller søskende (eller fx en nærtstående bedsteforælder) sørger lige så meget som en ung eller voksen. Børn går typisk bare mere ud og ind af de smertefulde følelser og kan det ene øjeblik være grædende, fortvivlet og have brug for trøst og det andet øjeblik gå ud at lege med kammeraterne, som om ”intet var hændt”.
Børn i sorg kan indimellem have brug for at gennemleve og bearbejde sorgen i et psykologisk behandlingsforløb af kortere eller længere varighed; særligt ved pludselige dødsfald eller dødsfald, hvor de fx selv har været involveret i en trafikulykke med afdøde, eller hvis den overlevende forælder ikke selv har meget overskud, da vedkommende selv er i stor sorg.
I et individuelt behandlingsforløb med et barn har jeg, som barnets terapeut, et tæt samarbejde med forælderen. Hvis det kan lade sig gøre, vil jeg oftest have Forældrerådgivning kørende sideløbende.
Det er nemlig vigtigt, at forælderen er med i barnets proces og kan støtte op så meget som muligt derhjemme og give plads til barnets forskellige reaktioner; også hvis forælderen selv er i sorg.
Et sorgforløb tager tid, og barnet har brug for sine nærmeste voksne til at rumme barnet og hjælpe med at sætte ord på det, som er sket.
(Hvis forælderen selv har brug for individuel terapi og få talt sit eget sorgforløb igennem, kan dette ske sideløbende med barnets behandling).
Unge & voksne
Hvis du i en tidlig alder mistede en af dine forældre eller en søskende, sætter dette ofte store spor i éns tillid til, at verden er et trygt sted at leve i.
Der kan være store forskelle på, hvor godt vi som børn kommer igennem et så indgribende tab og den efterfølgende sorgproces. Dette afhænger nemlig af, hvordan der blev talt om den afdøde, og hvor meget vi var inddraget i en sund sorgproces med nære voksne omkring os.
Ubearbejdede tabsoplevelser i den nære barndomsfamilie (også af en dødfødt søskende, som man i princippet ikke nåede at "kende") får ofte konsekvenser for vores evne til senere at turde knytte os til andre mennesker herunder en partner, da vi tidligt ”lærte”, at dem, vi holder af kan forsvinde fra os på et splitsekund.
Ved aktuelle tab i nutiden (fx at miste et barn eller en ægtefælle i en ulykke, en spontan abort, et dødfødt eller et sygt barn, en ægtefælle eller en forælder samt en stor kærestesorg) kan det indimellem være nødvendigt at få talt med en professionel om hændelsen; om de mange følelser som river dig rundt i manegen (chok, vrede, voldsom tristhed, panik og dyb indre smerte) og derved få hjælp til langsomt at turde ”tro” på livet igen.